Søndag d. 20. juni 2021 havde en række aktører valgt at markere forskellige tiltag – hvor SMVsilkeborg har været bidragsydere.

Kl. 11.00
Silkeborg Museum: Afsløring af model af Tollundmanden.

Museum Silkeborg har valgt at markere 70 års dagen for fundet af Tollundmanden ved bl.a. at få fremstillet en model af Tollundmanden som han kunne have set ud for 2.400 år siden.

En indsamlingskomite med tidligere borgmester Hanne Bæk Olsen som formand havde stået for indsamlingen der altså kulminerer med denne afsløring ved et arrangement i Museumshaven.

Resultatet er særdeles spændende og der er næppe tvivl om det vil være med til at fastholde fundet af Tollundmanden som en verdensbegivenhed.

SMVsilkeborgs bestyrelse har gennem fonden Silkeborg Teater givet tilsagn om et bidrag til indsamlingen på 25.000.

Kl. 15.00
Præsentationskoncert med “nedslag” fra Drewsen-musicalen.

Kapelmester Henrik Svenningsen stod for en kort præsentationskoncert af årets musicaloplevelse i Jysk Musikteater. Michael Drewsen, hans hustru Amalie og H.C.Andersen var blandt de figurer som fik lejlighed til at præsentere nogle af de sange som bliver en del af musicalen.

SMVsilkeborg har gennem adskillige år støttet opførelsen og tilbyder også i år foreningens medlemmer at købe billetter til favørpris til en enkelt forestilling. Har du ikke allerede bestilt kan du gøre det ved at følge linket under arrangementet på hjemmesiden.

Kl. 17.00
Støttefest på Silkeborg Bad.

Denne søndag eftermiddag havde Silkeborg Bad samlet støtter og sponsorer til et lille arrangement i udstillingen. SMVsilkeborg har gennem fonden Silkeborg Teater givet tilsagn om en donation til Badet på 50.000 kr. Malermester John Borghus fra SMVsilkeborg overrakte donationen til direktør Iben From modtog. Iben From oplyste at donationen ville blive brugt til håndværksmæssige opgaver i forbindelsese med et tiltrængt løft af bygningens indgangsparti,

 

Kontakt SMV silkeborg

Du kan sende en mail til SMV silkeborgs kasserer via dette link - han er også webmaster på hjemmesiden!