Bestyrelsen fremsatte på en ekstraordinære generalforsamling d. 6. december 2017 forslag om nye vedtægter for Silkeborg Håndværkerforening.

Sigtet med forslaget havde fire formål. 1) at rette formelle mangler, 2) tilpasse til eksisterende praksis, 3) slette ikke relevante bestemmelser, samt 4) nogle mindre reelle ændringer.

De reelle ændringer betyder at avisannoncering erstattes af e-mail varsling, mulighed for at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 5, ophævelse af aldersgrænse for medlemmer til bestyrelsen og endelig bemyndigelse til, at bestyrelsen selv beslutter hvilke poster de vil konstituere sig med.

Efter en konstruktiv debat af det af bestyrelsen fremsatte forslag blev forslaget vedtaget med nogle enkelte justeringer.

Da vedtægtsændringer kræver vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger vil forslaget blive genfremsat til endelig vedtagelse på den ordinære generalforsamling i april måned 2018.

Den ekstraordinære generalforsamling blev rundet af med et ”Torskegilde” – hvor Restaurant Underhuset serverede kogt torsk – og hvad der til hører.

Torskegildet er en tradition, der hvert tilfælde kan føres helt tilbage til tiden efter anden Verdenskrig – og måske før.

FORSLAGET

Kontakt SMV silkeborg

Du kan sende en mail til SMV silkeborgs kasserer via dette link - han er også webmaster på hjemmesiden!