Borgermester Steen Vindums orientering om tiltag i forbindelse med Corona-krisen!

Kære virksomhed

Stigende vækstkurver er blevet pludseligt bremset af en verdensomspændende krise – corona-krisen – som er en trussel for verden, for Danmark, og for os i Silkeborg Kommune. Og lige nu arbejder vi alle sammen for at mindske virusudbruddet og de konsekvenser, som det har for vores samfund. Konsekvenser som truer vores virksomheders økonomi og driftssikkerhed.

Som kommune forsøger vi – med de virkemidler vi råder over – at imødekomme de udfordringer, som virksomhederne oplever. Og nederst i denne mail har jeg forsøgt at samle nogle af de indsatser og aktører, som er bragt i spil.

Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at I er mere end velkomne til at kontakte vores erhvervstaskforce eller jobcenter, når I oplever udfordringer. Det samme gælder for de lokale erhvervsfremmeaktører, som er klar til at hjælpe og vejlede – selvom det bliver via telefon eller Skype for en periode.

 Det kan være svært at se lyspunkterne lige nu, men jeg glæder mig alligevel over den store velvilje til at hjælpe hinanden, som jeg mærker i samfundet. Det er fantastisk at opleve, at vi står sammen – selvom vi er hver for sig. Og med den række af vigtige erhvervsrettede initiativer, som regeringen har vedtaget, holder vi forhåbentligt hånden under virksomheder og butikker, mens krisen kradser.

Pas godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsner
Borgmester Steen Vindum

 

 

Straksudbetaling af 71 millioner kroner

Allerede nu er mange virksomheder pressede af den manglende aktivitet. Derfor fremrykker Silkeborg Kommune fremover sine betalinger. Konkret betyder det, at vi alene torsdag sendte 71 millioner kroner ud til kommunens leverandører. Hvis din virksomhed har penge til gode hos Silkeborg Kommune, så ring 89 70 16 45.

 

Midlertidig ophævelse af afgift på udeservering
Det er (også) en svær tid for vores lokale restauranter og caféer. Derfor har Silkeborg Kommune valgt at ophæve afgiften på udeservering, indtil restaurationerne igen kan holde åbent. Tiltaget har tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2020. Læs mere her: https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Afgiften-paa-udeservering-bliver-midlertidigt-ophaevet

 

Har du spørgsmål vedrørende dine ansatte?

Lige nu har mange virksomheder spørgsmål til deres muligheder som arbejdsgiver. Og de mange henvendelser forlænger ventetiden hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Derfor har Jobcenter Erhverv udvidet deres åbningstider fra 8-18, så din virksomhed kan slippe for den lange ventetid ved at hente hjælp og rådgivning gennem vores eget jobcenter. Kontakt Jobcenter Erhverv på telefon 89 70 57 57.

 

Har du brug for Early Warning? 

Du har mulighed for at hente gratis og uvildig rådgivning via Early Warning-programmet. Det giver (blandt andet) adgang til et korps af frivillige og erfarne erhvervsfolk og advokater, der kan hjælpe med at identificere og igangsætte nødvendige handlinger for at sikre din virksomhed. Læs mere: https://earlywarning.dk/coronaramte-virksomheder

 

Hold dig orienteret på Virksomhedsguiden.dk

Via Virksomhedsguiden.dk kan du holde dig orienteret ift. kommunikationen fra det offentlige Danmark, som er målrettet danske virksomheder. Du kan læse om indholdet i regeringens hjælpepakker samt finde relevant erhvervsinformation om corona-situationen: https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/

 

Følg løbende udviklingen på Silkeborg Kommunes hjemmeside

Endelig kan du følge corona-situationen via Silkeborg Kommunes hjemmeside: https://silkeborg.dk/Borger/Sundhed-omsorg-og-sygdom/Corona-overblik

 

Læs mere om vores lokale erhvervsfremmeaktører

Du kan blive klogere på, hvordan de lokale erhvervsfremmeaktører kan hjælpe din virksomhed, samt hvordan du kontakter dem, ved at kigge på deres hjemmesider:

Kontakt SMV silkeborg

Du kan sende en mail til SMV silkeborgs kasserer via dette link - han er også webmaster på hjemmesiden!