I forlængelse af generalforsamlingen var arkitekt Per Laustsen blevet opfordret til at holde et indlæg hvor han dels gav hans syn på Silkeborg bys udvikling og endeligt sluttede af med at berette om hans virke som arkitekt i Silkeborg siden 1985.
Det blev til et utroligt spændende indlæg med interessante synspunkter på alle de markante forandringer der er sket i Silkeborg gennem de seneste godt 30 år. Der blev delt roser ud – og drøje hug hvor man enten havde glemt oprindelige planer eller havde glemt helheden.
Indlægget sluttede med en spændende beretning om hvorledes han startede op som lokal arkitektkontor med ambition om at virke positivt for Silkeborgs udvikling endte op med at kunne sælge en nordisk arkitektkoncern til svenske Sweco.
Ejner Bøjlesen Husted introducerede Per Laustsen således:
Oprindeligt uddannet tømrer og efterfølgende som arkitekt. Grundlægger af Aarstidernes Arkitekter i 1985, som i dag hedder Sweco.
I dag selvstændig énmandshær, som lige nu blandt andet arbejder på skitser til restaurering af et gods ved Randers, et nyt sommerhus ved Henne og en ny gård ved Gudenåen.
De arkitektoniske aftryk i Silkeborg han er mest stolt af:
– Ombygning og tilbygning ved etablering af Kunstcentret Silkeborg Bad.
– Arbejdet med Jyske Bank på Vestergade over 10 år, hvor han tilbyggede og transformerede bankens hjemsted.
– Papirfabrikken fra fabrik til det som det er i dag.
– Jysk Park
Han har ingen hjemmeside og er heller ikke til stede på de sociale medier. Alligevel ved rigtig mange hvem han er. Han har stærke holdninger til vores by, et stærkt netværk og en høj faglighed.
Men Per, hvordan går det til, at man for snart 40 år siden grundlægger Årstiderne Arkitekter – oparbejder det til et overordentligt velrenommeret arkitekthus – sælger det hele til svenske Sweco for så at starte forfra igen?
